Musikalsk legestue 0-5 år

Om undervisningen

  • En fast ugentlig undervisningstid
  • 45 minutters undervisning om ugen
Vi etablerer hold ved 6 - 8 tilmeldte børn og placerer dem geografisk alt efter hvor tilmeldingerne kommer fra.
 
Det vil være en god idé at tale sammen i mødregrupper o.l., sådan at I er flere der tilmelder jer fra det samme område. 
 
Tidspunktet ligger typisk på hverdage om eftermiddagen. Tøv ikke med at melde jer til, hvis I har lyst til at være med. På den måde kan vi få en idé, om der er grundlag for at starte hold op.
 
Tilmeldingen er først bindende, når holdet går i gang, så du kan derfor roligt melde dig og dit barn til.

Musikalsk legestue 1-2 år

På Kulturskolens musikhold for de mindste børn deltager forældre eller bedsteforældre sammen med barnet.
 
Når du synger for og med dit barn, opstår der en varm og nær kontakt. Tryghed er altid udgangspunktet for musikundervisningen.
 
Vi arbejder med at stimulere barnets sanser, motorik og kropsbevidsthed igennem bevægelses- og sansesange. 
 

 TILMELD DIG HER 

 

Musikalsk legestue 2-5 år

På Kulturskolen Vesthimmerlands legestuehold deltager forældre og børn sammen. Musik med de mindste bygger på tryghed, kontakt, leg og livsglæde.
 
Vi bruger kroppen, kravler, hopper, svinger og danser. Og ikke mindst så synger vi en masse sange og lærer rim og remser.
 
Når du som voksen har lyst til at være med, opmuntrer du dit barn til at deltage.