Sammenspil

Rytmisk sammenspil

Kulturskolen Vesthimmerland giver dig flere muligheder for at spille, eller synge, sammen med andre elever fra kulturskolen. Deltagelse i rytmisk sammenspil vil typisk være noget, som man aftaler med sin underviser. Men man er selvfølgelig også velkommen til at melde sig til rytmisk sammenspil selvom man ikke får undervisning på et instrument.

Bands
Vi har bands på følgende skoler:
Farsø skole, Haubro landsbyskole, Skørbæk-Ejdrup Friskole og Østermarksskolen.

Talentklassens sammenspil
Er du skrap på dit instrument og klar til at prøve kræfter med nye musikalske udfordringer er talentklassens sammenspil måske noget for dig. Kontakt Kulturskolen på kulturskolen@vesthimmerland.dk, så vil vi kigge på, om vi kan finde plads til dig.
 
 
Strygersammenspil

Stryger-sammenspil

”Himmelstrygerne” er for alle Kulturskolens violin- og celloelever, der ønsker at spille i et orkester sammen med andre. Tilbuddet er gratis for alle Kulturskolens strygerelever.
 
Vi spiller både med og uden noder. Det er sjovt at spille sammen, og vi lægger vægt på, at der er plads til alle - både øvede og nybegyndere. Som ny elev bliver du hjulpet i gang af de ”gamle”, og du vil kunne spille med fra begyndelsen.

I løbet af året vil der komme forskellige koncerttilbud. Vi har f.eks. spillet sammen med Sigurd Barret, spillet Starwars i Musikkens hus i Ålborg, spillet med store internationale folkemusikviolinister, og vi har spillet for dronningen! Så bare kom og fyr den af.

Vi øver mandage fra 17.00-18.30 i Alfa i Aars.

Tjek vores facebook-side ud her!
 

 TILMELD DIG HER

 
 
 
Folkemusiksammenspil

Folkemusik

På folkemusikholdet spilles der folkemusik, som fortrinsvis er brugsmusik til at danse efter. Melodierne der spilles er både danske og udenlandske, med hovedvægten på de danske. I gamle dage var det bondens og den almindelige mands musik, brugt til sorger og glæder.

Himmerland er et af de få geografiske steder i Danmark, der er tilbage, hvor vi har en ubrudt linje i en levende tradition, og på holdet arbejder vi b.la. med at lære ”Den himmerlandske dialekt” i folkemusikken. Traditionelt er violinen hovedinstrumentet, men musikformen er meget åben, og der er plads til mange forskellige instrumenter.  Der kan foruden violiner, bl.a. også være harmonika, fløjte, guitar, klaver, bas, klarinet og div. blæsere.

Der er ledige pladser på holdet som øver tirsdag aften i ALFA. 
 
 

Kimbrergarden

I Kimbrergarden lærer du at spille på et instrument og deltager i sammenspil. Derudover vil du som gardist komme med ud og spille til en masse spændende arrangementer og festligheder.

Kimbrergarden holder til i Garderhuset i Aars. Der er øve-dag mandag.

Besøg Kimbrergardens hjemmeside her

Kulturskolen Vesthimmerland varetager instrumentalundervisningen i Kimbrergarden. der undervises 20 minutter om ugen + sammenspil.

SE VORES PRISER HER

 

NUS - Nordjyllands Ungdomssymfoniorkester

NUS spiller et afvekslende repertoire i en sværhedsgrad, så elever der har fået soloundervisning i ca. 2 - 3 år kan deltage.

Tilbuddet gælder alle musikskoleelever i Region Nordjylland. Orkesteret mødes 3-4 gange om året på forskellige Musik- og Kulturskoler i regionen - ofte en weekend med overnatning.

Du kan læse mere på NUS's hjemmeside

Kontakt din lærer eller Kulturskolen, hvis du har lyst til at være med.