Talent

Undervisning i talentklassen

Undervisningen i talentklassen omfatter ugentligt:

Individuel undervisning
Hovedfag: 40 minutter
(Kan evt. foregå decentralt)
 
Holdundervisning
Rytmisk Træning: 45 min
Sammenspil: 45 min

Undervisningen i holdfagene foregår om onsdagen i ALFA fra kl. ca. 16.00 og frem til først på aftenen.

Herudover er der koncerter, workshops og weekendarrangementer m.v.
 
Der er optagelsesprøve til talentklassen. Tal med din lærer hvis du er interesseret i at gå til optagelsesprøve eller kontakt Kulturskoleleder Kristian Dalgaard, krdn@vesthimmerland.dk, for yderligere information.

Talentklassen

Har du lyst til at bruge tid på din musik og blive en del af et fællesskab, der rykker?

I Kulturskolen har vi Talentklassen som et tilbud til de af vores elever, der er klar til at modtage nye, større udfordringer og oplevelser i musikkens verden.

I Talentklassen optager vi dig, der har flair og interesse for virkelig at gå i dybden med musikkens mange facetter. Undervisningen består af rytmisk træning, udvidet undervisning på hovedinstrument, sammenspil, workshops, koncerter og projekter.

Som elev i Talentklassen mødes du med andre unge som har samme musikalske interesse som dig og du bliver hurtig en del af et fællesskab.

Se vores priser her

Aalborg Talentakademi

Brænder du for musik, teater eller billedkunst? Har du en drøm om at blive professionel kunstner?

Aalborg Talentakademi er for dig mellem 14 og 25 år, som er særlig talentfuld inden for billedkunst (BGK), musik (MGK) eller teater/skuespil (TGK).

Talentakademiet sigter mod at uddanne og forberede dig til de videregående kunstneriske uddannelser, som fx musikkonservatorier, kunstakademier og teaterskoler.

Derudover ser akademiet det som sin fornemme opgave at styrke og udvikle dine menneskelige kompetencer.

Her kan du læse mere om AalborgTalentakademi