Af Malene Wennerlin, souschef i Kulturskolen
En efterårseftermiddag besøgte jeg en tidligere elev i Kulturskolen Vesthimmerland – Nikolaj Rønaa. Nikolaj går i dag på MGK (Musikalsk Grundkursus) i Aalborg. Jeg var interesseret i at høre, hvordan det går Nikolaj i dag, men også i at høre historien om Nikolaj, som trods et synshandicap folder sig ud musikalsk på et meget højt niveau. Nikolaj er i dag 20 år gammel.
Nikolaj startede som 4-årig med at spille klaver og blev få år derefter elev i Kulturskolen "Det var bare ligesom noget jeg gjorde uden at tænke noget særligt over det." Som han siger "...jeg gik bare til klaver, og det var på den måde ikke noget, jeg gik super meget op i". Nikolaj fortsatte dog med klaverspillet og blev på et tidspunkt opslugt af improvisation og også af at spille på andre tangentinstrumenter, herunder keyboard. Legen med klaveret og improvisationen kom til at fylde mere og mere.
"Det med selv at finde på når man spiller, det synes jeg var super fedt! Det blev sgu helt sjovt!", siger Nikolaj. Mens Nikolaj fortæller, tænker jeg på de udfordringer Nikolaj må have haft med at tilegne sig sit instruments færdigheder som blind. At tilgangen til at spille ikke indebærer at læse noder på den måde, som det for eksempel gør for en person uden synshandicap, og at Nikolaj jo ikke kan se det instrument, han spiller på. Vi snakker om, hvordan det er for Nikolaj.
"Jeg kan egentligt godt forstå du spørger", siger han, "men tænk på det på den måde, at det faktisk var indenfor musikken, jeg skulle overvinde mindst i forhold til mit handicap – for eksempel sammenlignet med fodbold eller spejder". Og det kan jeg jo egentligt godt forstå, når Nikolaj beskriver det – og jeg har den dybeste respekt for Nikolajs tilgang til musikken.
Jeg har fulgt Nikolaj igennem årene i Kulturskolen, som klaverelev, som Talentklasselev på både klaver og el-bas og er ganske enkelt blevet imponeret gang på gang over Nikolajs store musikalske overskud, når han har foldet sig ud på scenen i ALFA. Det har været så livsbekræftende at overvære!
Da Nikolaj blev optaget i Kulturskolens Talentklasse, var Nikolaj 12 år gammel. "Jeg kan huske, at jeg var en af de yngste, og den næstyngste var endda noget ældre end mig. Jeg har gået i Talentklassen lige indtil jeg startede på MGK, så det er blevet til nogle år efterhånden."
Nikolaj startede på MGK i Aalborg i august i år. Der går han sammen med ca. 25 andre unge mennesker som brænder for musikken. Her spiller han ikke klaver, men elbas. Og hvorfor lige elbas?
"Der er noget ved den bas der. I mange år anså jeg faktisk ikke bassen som værende noget specielt, men så blev jeg egentligt lidt nysgerrig på det. Jeg begyndte at lægge mærke til bassen, når jeg lyttede til musik. På det tidspunkt gik jeg i Talentklassen, og i forbindelse med at vi sad og jammede lidt for sjov på forskellige instrumenter, prøvede jeg bassen, og jeg tænkte at det måske kunne være sjovt rent faktisk at lære at spille bas, så i den forbindelse begyndte jeg at spille elbas og fik undervisning i det i Kulturskolen, og siden spillede jeg bas på efterskolen. Og der er jo altid mangel på bassister! Og så blev jeg altså ret bidt af det instrument."
MGK er en tre-årig uddannelse, som er forberedende til Musikkonservatoriet. Nikolaj nyder lige nu at kunne fordybe sig fuldt og helt i musikken – og laver også studieindspilninger og egentligt bare for sjov, som han siger. Om fremtiden skal være indenfor musik har han endnu ikke taget stilling til. "Lige nu er jeg glad for, at der også er tid til at holde fri. Men jeg kunne godt forestille mig at fortsætte på konservatoriet. Jeg blev student sidste år – og det her år er på en måde en slags ’sabbat år’ for mig – og så må tiden vise, om jeg skal have et job ved siden af MGK. Fordi man kan jo altså også komme til at kede sig."
Nikolaj tager bussen ind til Aalborg 3-5 gange om ugen for at modtage undervisning og spille sammen med de andre, som går på MGK og i nogle weekends er der også planlagt arrangementer.
Her i køkkenet hvor vi sidder, udstråler Nikolaj ro og overskud, på samme måde som når han spiller. Jeg tænker, at det nok er den måde han er i verden på - med ro, eftertænksomhed og en stor portion livsglæde og humor.
Jeg er glad for at møde en ung mand i trivsel hjemme i køkkenet i Farsø – og som vi bliver enige om, så er drømme gode at have, men evnen til at kunne nyde det, man er i gang med er altså også meget værd!
Held og Lykke, Nikolaj – bliv ved med at møde verden med din positive tilgang, så skal det nok gå det hele.